Skip to main content Skip to footer

Sociale viceværter: Hvordan kobler vi sociale indsatser med bæredygtighed og klimaindsatser?

Den grønne omstilling bliver oftere og oftere et tema i de almene boligafdelinger. Nye ideer og initiativer fra beboere kan konflikte med andre, der blot vil have tingene som de altid har været. Hvordan kan vi arbejde i det spændingsfelt, og hvad kan være vores rolle som social vicevært? Hvordan balancerer vi det sociale og en drift, der kan have andre prioriteter? Vi ser på, hvordan vi undgår, at der opstår polarisering mellem grupper i afdelingen, når den grønne omstilling ruller ud.

Den grønne omstilling fylder mere og mere i de almene boligområder, og nye idéer spirer frem fra engagerede beboere. Men hvad gør vi, når de gode initiativer støder på modstand fra dem, der helst vil bevare hverdagen, som den altid har været? Og hvordan finder vi vores egen rolle som social vicevært midt i spændingsfeltet mellem beboerfællesskab, drift og grønne ambitioner?


På netværksmødet dykker vi ned i de dilemmaer, der opstår, når ønsket om udvikling møder behovet for tryghed. Vi får præsentereret konkrete eksempler fra praksis og vi undersøger sammen, hvordan grønne tiltag både kan skabe værdi og samtidig hvordan vi undgår at skabe afstand mellem grupper i afdelingen.


Vi ser nærmere på, hvad der sker, når grønne krav og forventninger ikke altid matcher beboernes virkelighed – særligt når økonomi eller livsomstændigheder fylder mere end klimahensyn. Endeligt stiller vi skarpt på vores egne roller i processen: Er vi brobyggere, ambassadører, formidlere eller måske noget helt fjerde?




Målgruppe

Sociale viceværter ansat i en boligorganisation eller boligsocial helhedsplan.



Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er den 19. februar - har du spørgsmål til tilmelding kontakt Ann Daugbjerg Olsen på ado@bl.dk



Læs mere om det faglige fællesskab for sociale viceværter her


Betingelser for kursustilmelding
Info
ID: 25-259
tirsdag den 24. februar 2026
Ledige pladser
Lokation
Ribe
Tilmeldingsfrist
torsdag den 19. februar 2026
Målgruppe
Ansatte
Type
Netværksmøde
Varighed
09.30-15.00
Tilmeld her
Har du spørgsmål?
Klik her og send os en mail

Program

Vi får en kort præsentation af to indsatser der tilbydes bredt i boligorganisationer, der administreres af Boligkontoret Danmark – ”Bekymret for din nabo” og ”Råd til husleje”

Per og Lui deler nogle eksempler på de dilemmaer de er stødt på i arbejdet med at stå i et spændingsfelt i forbindelse med grønne initiativer.
- Hvordan kan vi understøtte de gode ideer uden at grave grøfter?
- Hvordan kan vi skabe social værdi gennem grønne indsatser?
- Hvorfor er det svært?

Der er et stigende fokus på den grønne omstilling og det bliver i højere og højere grad et fokus for boligorganisationer, kommuner og i samfundet generelt. Det kan dog være svært at leve op til for de enkelte, hvis man har andre udfordringer i sit liv der er mere presserende.
- Hvordan kan vi understøtte små grønne initiativer i en tid med økonomisk trængte beboere?
- Hvad bringer vi selv med ind i arbejdet – er vi fx ambassadører, formidlere eller skeptikere?
- Hvilken betydning har det, hvis de grønne initiativer kommer fra ”systemet”?