10. Kreds
Didde Lykke Hansen
10. Kreds
Didde Lykke Hansen
Info om opstillinger
10. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsnæstformandOpstiller for Hobro BoligforeningGodkendt d. 13. marts 202610. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsrepræsentantOpstiller for Hobro BoligforeningGodkendt d. 13. marts 2026
Jeg stiller op i Kreds 10, hvor jeg i dag er beboervalgt næstformand.
Jeg genopstiller, fordi jeg ønsker at fortsætte arbejdet for et stærkt, engageret og ansvarligt beboerdemokrati med tydelig forankring i beboernes perspektiv.
Jeg har 16 års erfaring som aktiv lejer og beboervalgt i den almene boligsektor samt fem års erfaring fra kredsarbejdet, heraf ét år som næstformand.
Gennem dette arbejde har jeg opnået et solidt kendskab til de vilkår og udfordringer, som både beboere og boligorganisationer står overfor – herunder balancen mellem økonomisk ansvarlighed, langsigtede investeringer og trygge rammer for beboerne.
Som beboervalgt repræsentant lægger jeg vægt på åben dialog, gennemsigtighed og inddragelse. Jeg mener, at et velfungerende beboerdemokrati forudsætter, at der stilles spørgsmål, deles viden og skabes rum for forskellige synspunkter. Det gælder på tværs af både store og små boligorganisationer.
Jeg arbejder målrettet for at bevare de mindre boligorganisationers selvstændighed og lokale forankring, samtidig med at vi som sektor tager fælles ansvar for rimelige huslejer, gennemarbejdede renoveringsplaner og bæredygtige løsninger, der kan holde på lang sigt.
Mit mål er at fortsætte det arbejde, jeg allerede har bidraget med i kredsen: at styrke samarbejdet, understøtte beboerdemokratiet og sikre, at kredsens arbejde fører til konkrete resultater til gavn for både beboere og boligorganisationer.
Jeg håber på jeres opbakning til at fortsætte arbejdet i Kreds 10.