Info om opstilling
4. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsformandOpstiller for Frederikshavn BoligforeningGodkendt d. 28. januar 2026
Befolkningsudviklingen i BL 4-kreds viser, at vi frem mod 2050 står midt i en afgørende omstilling. Fremskrivninger fra Bolius og Danmarks Statistik peger på færre børn, unge og erhvervsaktive i store dele af landet og især 4. Kreds område. Samtidig med at antallet af ældre vokser markant. Kun Aalborg forventes at vokse, men også her bliver befolkningen ældre. Det er en udvikling, den almene boligsektor skal tage alvorligt.
Den almene boligmasse er i vid udstrækning bygget til fortidens behov. I dag står vi med en virkelighed, hvor flere bor alene, flere bliver ældre, og behovet for tilgængelige, mindre boliger og stærke fællesskaber vokser. Hvis vi ikke handler rettidigt, risikerer vi en stor tomgang, økonomisk ubalance og svækkede boligområder. Dette gælder særligt uden for de største byer.
Den almene sektor står på to ben, som er hinandens forudsætninger. Det er et foreningsben, der bygger på demokrati, beboerinddragelse og fællesskab samt et forretningsben, der kræver ansvarlig drift, sunde økonomier og langsigtet planlægning. Kun når de to går hånd i hånd, kan vi levere holdbare og bæredygtige løsninger.
Derfor er den tredimensionelle bæredygtighed helt central. Socialt skal vi skabe trygge hjem og levende fællesskaber. Økonomisk skal vi sikre stabile boligafdelinger og forebygge tomgang. Miljømæssigt skal vi prioritere omstilling og genbrug af den eksisterende boligmasse frem for ensidigt at bygge nyt.
Opgaven kan og skal løses i fællesskab. Det kræver tæt koordinering og samarbejde mellem boligorganisationer, kommuner og BL centralt og ude i kredsene. Samtidigt skal BL fastholder sit ansvar for hele landet.
Jeg stiller op, fordi jeg vil arbejde for en almen boligsektor i balance. Hvor stærke fællesskaber, ansvarlig økonomi og respekt for både mennesker og det gode liv er i centrum.