7. Kreds
Martin Markussen
7. Kreds
Martin Markussen
Info om opstilling
7. KredsOpstiller som ValgtOpstiller til KredsrepræsentantOpstiller for Boligkontoret FredericiaGodkendt d. 09. marts 2026
Jeg opstiller som kredsrepræsentant for kreds 7, fordi jeg mener, at de almene boliger spiller en afgørende rolle i vores samfund. Vores beboerdemokrati, sociale ansvar og non-profit tilgang er et vigtigt modsvar til en udvikling, hvor alt i stigende grad skal skabe økonomisk overskud.
Danmark er et lille land, og vi står stærkest, når vi hjælper hinanden og har forståelse for hinanden.
Jeg har været aktiv i bestyrelsesarbejde siden 2017 og har siden 2023 været afdelingsformand ved Boligkontoret Fredericia. Her sidder jeg også i biodiversitetsudvalget og beboerdemokratiudvalget, er medlem af repræsentantskabet samt suppleant i hovedbestyrelsen.
Jeg er nysgerrig af natur, elsker at tilegne mig ny viden og arbejder løsningsorienteret. Jeg tror på, at fællesskabet er en af vores største styrker. Sammen med et stærkt og åbent informationsflow kan det skabe mere engagerede, trygge og velinformerede beboere – som jo er kernen i vores arbejde.
Vi skal følge med tiden og udviklingen – men samtidig bevare det DNA, der gør den almene boligsektor unik.
Når vi har det godt, hvor vi bor –
så bor vi godt.