Skip to main content Skip to footer

Udlejning og anvisning

Aftale med Svendborg Kommune

Få et overblik over elementer i aftalen med Svendborg Kommune. 

Oprettet: torsdag den 18. september 2025
Opdateret: fredag den 26. september 2025
Sideansvarlig: Susan Fiil Præstegaard

Svendborg Kommune har ca. 60.000 indbyggere. Kommunen rummer ca. 5.600 almene boliger, hvilket svarer til knap 16 % af boligmassen. 2 af kommunens boligområder overvåges ift. parallelsamfundslovgivningen, og 1 af disse er udpeget som udsat boligområde pr. 1. december 2024. Ved Vives hjemløsetælling i 2024 var der 30 hjemløse i kommunen.


Aftalens elementer

Aftalen omfatter almene familieboliger og ungdomsboliger. Svendborgs almene boligorganisationer rummer forholdsvis mange ungdomsboliger, hvorfor det er et særligt opmærksomhedspunkt i aftalen, at man værner om studiemiljøerne i balance med behovet for kommunal anvisning.

  • Kommunal anvisning – herunder mulighed for anvisning til hver fjerde ungdomsbolig (maks. 25% anviste i en ungdomsboligafdeling. Kommunen forpligter sig til bl.a. at yde boligsocial støtte). Der afholdes månedlige boligformidlingsmøder
  • Evaluering midtvejs i aftalens varighed (2027) samt drøftelse på Boligforum med deltagelse af boligorganisationer samt både embedsfolk og politikere fra kommunen. Fælles udfordringer i det daglige samarbejde drøftes af parterne på månedlige boligformidlingsmøder. Her kan andre relevante aktører inviteres.
  • Fleksibel udlejning – trappemodel (rød, gul, grøn, hvor rød er de to boligområder, som monitoreres, gul er de afdelinger, som ville være blevet udpeget som udsatte boligområder, hvis de havde haft mere end 1.000 beboere, mens grønne afdelinger omfatter alle øvrige).
    • Fortrinsret for boligsøgende i beskæftigelse (min. 25 t/uge) og for boligsøgende på godkendt og SU-berettiget uddannelse samt lærlinge (røde afdelinger).
    • Mulighed for supplerende kriterium om, at boligsøgende ikke må have modtaget dom (ved høje nøgletal for antal dømte i røde afdelinger).
    • For boligafdelinger i kategorien gul og grøn kan der konkret mellem boligorganisation og kommune aftales fleksible kriterier (individuelle fleksible kriterier kan anvendes for op til hver fjerde ledige bolig i boligafdelingerne).
    • Desuden mulighed for at indgå lokale aftaler med individuelle fleksible kriterier og fortrinsrettigheder til boliger af en særlig størrelse eller særlig indretning eller fortrinsret for særlige aldersgrupper, fx ved seniorboliger. 
  • Der etableres samarbejde på politisk-strategisk niveau og på administrativt niveau