3376 2020

BL – Danmarks Almene Boliger har den 28. august 2025 modtaget Høring over bekendtgørelse om krav til offentlige finansielle aktiviteter målrettet energirenoveringer m.v.

Den foreslåede definition af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde opstiller to kumulative betingelser, som skal være opfyldt. Dels skal der være tale om husholdninger, hvis ækvivalerede disponible indkomst er mindre end 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen i et givent år. Og dels skal de være bosat i bygninger med energimærke E eller lavere.

Det bemærkes, at der i Danmark bor mennesker, hvis disponible indkomst ligger langt under 50 pct. af medianindkomsten, og som, selvom de ikke bor i en bolig med energimærke E, bruger en meget høj andel af deres indtægter til energiudgifter.

Knap 14 pct. (svarende til 137.000) af de almene beboere lever i familier med en ækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianen. Ifølge Eurostat har ca. 6 ud af 10 personer i den laveste indkomstgruppe for høje energiudgifter, hvilket svarer til, at omkring 8 pct. af de almene beboere hører til denne gruppe.

Da bygninger med energimærke E kun udgør 6 pct. af den almene bygningsmasse, og da disse bygninger ikke udelukkende bebos af lavindkomstfamilier, vil en definition baseret alene på energimærke E udelukke mange af de husstande, der reelt er energifattige. At bo i en bolig med energimærke E må derfor ikke være en afgørende forudsætning for at opfylde definitionen på lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde og for muligheden for fx at få tilskud fremover.

EU Kommissionen har ved deres henstilling 2020/1563 af 14. oktober 2020 oplistet fire grupper af indikatorer på energifattigdom:

a) Indikatorer der sammenligner udgifterne til energi med indkomst: Disse kvantificerer energifattigdom ved at sammenligne det beløb, som husholdningerne bruger på energi, med et mål for indkomst (fx procentdel eller antallet af husholdninger, der bruger mere end en bestemt andel af deres disponible indkomst på nationale energitjenester).

b) Indikatorer baseret på selvevaluering: Husholdningerne bliver direkte adspurgt, i hvilket omfang de føler sig i stand til at betale energi (fx om de har mulighed for at holde boligen varm nok om vinteren og kølig nok om sommeren).

c) Indikatorer baseret på direkte måling: Disse indikatorer måler fysiske variabler for at fastslå, om energitjenesterne er tilstrækkelige (fx stuetemperatur).

d) Indirekte indikatorer: Disse indikatorer måler energifattigdom på grundlag af tilknyttede faktorer (fx restancer på forsyningsregninger, antal afbrydelser og boligkvalitet).

Der bør ved definitionen af lavindkomsthusholdninger med en vis energibyrde tages større afsæt i ovenstående indikatorer.


Med venlig hilsen

Bent Madsen
Adm. direktør