Egedal kommune har ca. 45.000 indbyggere og knap 3.000 almene boliger. De almene boliger udgør ca. 14 % af kommunens boliger. Boligområderne i kommunen er alle for små til at risikere udpegning på parallelsamfundslovgivningens lister.
Ved Vives hjemløsetælling i 2024 var der 28 hjemløse i Egedal Kommune.
Nuværende aftale er forlænget til udgangen af 2025, mens en ny aftale forhandles med boligorganisationerne
Aftalens elementer:
- Trappemodel med 3 trin vedr. andelen af beboere i beskæftigelse:
- Rød: mere end 30 % beboere uden beskæftigelse
- Gul: 25-29 % beboere uden beskæftigelse
- Grøn: mindre end 25 % beboere uden beskæftigelse
- Kommunal anvisning og fleksibel udlejning ud fra trappemodellen
- Rød: som udgangspunkt ingen kommunal anvisning. 7/9-9/9 fleksibel udlejning
- Gul: 2/9 af de ledige boliger stilles til rådighed for kommunen. 3/9-4/9 fleksibel udlejning
- Grøn: 3/9 af de ledige boliger stilles til rådighed for kommunen. 3/9 fleksibel udlejning
- Kriterier for fleksibel udlejning:
- Borgere i Egedal kommune med børn under 18 år, som
- ønsker bolig pga. skilsmisse eller brudt parforhold
- Boligsøgende med fast arbejde i mindst 30 timer pr. uge.
- Borgere i Egedal kommune, som er fyldt 55 år og ønsker mere senioregnet bolig
- Borgere med tlknytning til Egedal Kommune, fx via familie eller opvækst
- Ekstra kommunal anvisning: 2 x 8 boliger med en husleje på højst 7.000 kr. stilles til rådighed for kommunen i aftaleperioden, udenfor det normale udlejningshjul.
- Forpligtelsen deles af boligorganisationerne ud fra deres størrelse
- Kommunen yder bostøtte efter behov. Boligorganisationerne kan rette henvendelse til kommunens støttemedarbejdere
- Evaluering: drøftelse af indplacering på den årlige styringsdialog