3376 2020

Ejendomsskat beregnes ud fra grundens offentlige vurdering, hvoraf der betales en grundskyldspromille, som er fastsat at kommunen.

I forbindelse med de nye ejendomsvurderinger vil mange opleve, at ejendomsværdien skyder kraftigt i vejret, men samtidig vil grundskyldspromillen falde markant. På landsplan er grundskylden således faldet fra 27 til 7,4 promille i 2024.

Reglerne om ejendomsskat fremgår af Ejendomsskatteloven.

Uanset størrelsen af ejendomsvurderingen vil der være tryghed for ejendomsskatten i 2024, da den højst kan stige med 2,8 pct. i forhold til 2023.

De efterfølgende år kan ejendomsskatten stige med 3,5 pct. Her tages procenten dog ikke af det foregående års ejendomsskat men derimod af den nye grundskyldsværdi, som Vurderingsstyrelsen har opgjort den. Det betyder, at stigningsprocenten kan blive noget højere end de 3,5 pct., hvis der måles i forhold til året før.

Stigningsbegrænsningen dækker også en eventuel efterregulering af ejendomsskattebetalingerne. Dermed er boligafdelingen sikret, at deres skattebetaling fra år til år maksimalt kan stige med 3,5 pct. af den fuldt indfasede grundskyld i 2040. Dette gælder også i det år, hvor der efterreguleres på baggrund af de endelige ejendomsvurderinger

Stigningsbegrænsningen på 3,5 pct. årligt gælder i 2025 og fremad for den almene sektor, men er på 4,75 pct. årligt for landets øvrige ejere af erhvervsejendomme.

Den særlige stigningsbegrænsning for den almene sektor er besluttet som en del af boligskatteforliget fra 2017. Her blev det også besluttet, at ejendomsskatterne for alle landets almene boliger maksimalt må stige med 600 mio. kr. (i 2017-tal) frem mod 2040.

BL følger løbende sektorens samlede ejendomsskattebetalinger for at sikre, at udviklingen ligger inden for det besluttede maksimum i aftalen.

Ejendomme med almene boliger er sikret mod stigninger over 3,5 % i grundskylden fra 2025 og indtil 2040. For andre ejendomme gælder en stigningsbegrænsning på 4,75 %.

Flere boligorganisationer har stillet spørgsmål til BL om, hvad der sker ved forskellige typer af dispositioner over ejendomme i relation til denne stigningsbegrænsning, f.eks. ved udstykning, ejerskifte, tilbygning, nedrivning mv.

Deloitte har udarbejdet en vejledning (Q & A) med eksempler på rækkevidden af stigningsbegrænsningen. Deloittes vejledning findes her (klik på billedet):

BL har rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen for at få afklaring på, om byggeretsbegrænsende, tinglyste servitutter kan påvirke de almene grundvurderinger. Servitutterne indgår ikke i udgangspunktet i vurderingsgrundlaget, men styrelsen bekræfter i nedenstående svar, at de kan medtages i grundværdiansættelsen, såfremt de anmeldes til Vurderingsstyrelsen.

Anmeldelsen kan ske, så snart man i boligorganisationen bliver opmærksom på, at den faktiske realiserbare bebyggelsesgrad afviger fra det, som er fastsat i lokalplanen. Det er i udgangspunktet alene lokalplanen, der danner grundlag for værdiansættelsen. Læs hele Vurderingsstyrelsens svar nedenfor:

"I har anmodet om Vurderingsstyrelsens stillingtagen til og bekræftelse af, hvorvidt byggeretsbegrænsende, tinglyste servitutter vil påvirke vurderingen ved næstkommende termin. I bemærker i den forbindelse, at der er opmærksomhed på, at grundejer selv skal gøre Vurderingsstyrelsen opmærksom på tinglyste servitutter, evt. i forbindelse med deklarationsperioden forud for selve vurderingen.

Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 4, at der ved vurderingen alene tages hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig karakter, såfremt servitutten er pålagt en ejendom til fordel for en anden ejendom, og disse ikke har samme ejer. Det fremgår endvidere af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, at servitutter omfattet af planlovens § 42 og 43 skal inddrages ved grundværdiansættelsen.

Af planlovens § 42 fremgår det bl.a., at en ejer af fast ejendom kun med forudgående samtykke fra kommunalbestyrelsen gyldigt kan pålægge ejendommen servitutbestemmelser om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan.

Det er Vurderingsstyrelsens opfattelse, at en byggeretsbegrænsende servitut er omfattet af planlovens § 42, da der er tale om forhold, hvorom der kan optages bestemmelser i en lokalplan. Såfremt kommunen har givet samtykke til en byggeretsbegrænsende servitut, skal denne altså inddrages ved grundværdiansættelsen, jf. ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3.

Vurderingsstyrelsen gør opmærksom på, at det vil være en konkret vurdering i hvert tilfælde, i hvilket omfang servitutten har betydning for grundværdiansættelsen af både ejendommen, som servitutten er pålagt og ejendommen, som servitutten er til fordel for."

Link til Deloittes henvendelse til Vurderingsstyrelsens om byggeretsbegrænsende servitutter.